Tutorial opgave

Nogle gange kan det være sjovt at have et sort/hvid billede, med en enkel farvet ting. Det er super nemt at lave og nu vil jeg vise hvordan du gør det.

Når du har fundet det billede du gerne vil bruge skal du kopiere det, så du har to lag/billeder . Når det er gjort skal du gøre det nye lag/billede sort/hvid.

Når det er sort, hvid skal du lave en maske. Det gør at du kan tegne på det, og farverne kommer frem. Det gør du på den her måde. 

Når du skal have farven på det grå billede skal du bruge penselen, og farve den med en sort farve. Hvis du maler den med den hvide farve, bliver det gråt igen. 

Når du er tilfreds gemmer du dit billede. Husk at gemt det som et JPEG fil så du kan bruge det på nettet. 

Hvis du vil se en video, med ekstra tips. Kan du se en her https://www.youtube.com/watch?v=IrwxAAu0r-4

Design til Touch.

Hvis du skal lave din hjemme side til en mobil side, og du gerne vil have det til en touch skærm, er der nogle vigtige ting du skal tænke over. 

- Scroll. 

Det er vigtig at det er med. Har du fx ikke Auto Scroll på kan du ikke se hele siden. Og det kan være træls, hvis du fx læser en artkilkel. 

- Links.

Links skal være synlige, og de skal have en god skrift størelse. Det nytter ikke noget at de har en lille skrift, så en finger ikke kan tryk på dem. 

- Hover

Når du har hover i din menu, er det vigtigt at du får det lavet om, så du kan se alle punkterne i menuen. Det vil være træls, hvis kunden ikke kan se dem. 

- Flash.

Appels produkter kan ikke tag Flach. Så det er vigtigt at du laver din video i en anden format, så alle kan se den. 

2 knaps browser

Vi skulle lave en browser, hvor vi skulle forstille os at det kun var to knapper. uden touch, tastatur eller mus.

Vi synes at det var vigtigt at der var de her fuctioner:
- Søg felt.
- Ikoner. Som Frem, tilbage, opdatere, hjem, luk, og indstillinger
- Mest besøgte sider
- Ny fane.

På billedet kan du se, hvordan det fungere. Vores browser hedder Click it

Computerens dele

Flere og flere bruger en computer i vores hverdag. Men ved vi overhovedet, hvordan de ser ud, når man åbner den? Jeg ved ikke særlig meget om computere. Men i dag blev jeg lidt klogere på det, da vi havde det i skolen.

Sådan ser det ud når vi fjerner "kabinettet". Nu kan i se hvordan tingen ser ud, da vi tog dem ud af maskinen. 

Grafikkortet: er den komponent i en pc, som beregner billedet, der vises på din skærm. Grafikkortet har sin egen GPU, som bliver brugt til grafikberegninger. Grafikkortet kan både fås som en integreret del af computerens bundkort, og som et separat kort der sættes i bundkortet. 

Harddisk: (også disk, fastpladelager, baggrundslager) er en almindelig brugt betegnelse til vores disk. Da den diskenhed en pc er udstyret med, er anbragt i et kabinet , benyttes betegnelsen også fejl for kabinettet med indhold.

RAM kort, Random Access Memory.

Heatsink.

CPU, Central Processing Unit forkortes næsten altid til CPU. Den kan også kaldes en centralenhed eller blot en processor. Er den så lille at den kan være i en chip kaldes den for en mikroprocessor.

Grafikkortet er den komponent i en pc, som beregner billedet, der vises på skærmen. Selve grafikkortet har sin egen GPU, som bliver brugt udelukkende til grafikberegninger. Grafikkortet kan både fås som en integreret del af computerens bundkort, og som et separat kort der sættes i bundkortet.

Strøm forsyningen.

Overvåing

Selv om man måske ikke tænger over det i hverdagen, så er man altid overvåget både på mobilen og på computeren. Det kan måske virke skræmmende for nogle. Men politiet tjekker kun dem, der har gang i noget ulovligt. F.eks rocker osv. 

Man bliver overvåget i hele verden, så det er ikke kun i DK. Men der kan være forskellige regler for hvert land. Så det kan måske være en god idé at tjek det. Hvis man vil vide hvordan landets regler er.

Web Typologi

Der er 4 forskellige typer når vi snakker om Web Typologi.
Informative, Argumenterende, Underholdende og Kommunikative.

Informative: 
Er sider der har informationer. F.eks med nyheder, artikler, firmaer, skoler osv.

• DR
• Wikipedia
• Avis sider: BT EB, Politiken
• Offentlige Services: DSB, SU, Skat, Jobnet

Argumenterende:

Er steder med sider, der har reklamer og mange meninger omkring ting.

• Shop sider som: Ebay, Amazon, Saxo
• Globale kommercielle websted som nike.com
• Politiske sider, som venstre.dk

Underholdende: 

Det er sider, hvor det er underholdende billeder, video, lyd, osv

• Youtube
• Facebook
• Twitter
• Sider som: Netflex, Viaplay, HBO
• Myspace

Kommunikative: 

De Kommunikative sider er sider, hvor du kan søge online og bruge dem til f.eks lave researche til dit arbejde osv. 

• Google
• Jubii
• Yahoo
• Ofir

Canvas

Der er ikke den store forskel på de 3 forskellige browser. Den sidste er en del mindre end hos de to første men det er også det.

Video

Autoplay:
Med autoplay begynder vidoen eller musikken med det samme når du åbner siden. Den her form er der rigtig mange der bruger, når man fx er på en film side. Så begynder deres trailer til filmen eller et nr fra deres soundtracks

Med width (brede) og height (højde) Kan du bestemme størelsen på dit video eller billede. Det er ret smart, hvis du skal have et projekt på din side, og det enten er for stort eller for småt på det sted du gerne vil have den. 

Mediagroup:
Kan holde flere meide dele i en gruppe. Det er ret smart, hvis du har flere af dem på din side.

autoplay: fortæller, at videoen vil begynde at spille, lige så snart siden er loaded.

controls: fortæller, at video kontrol baren bliver vist, fx play/pause knappen og flere.

height: sætter højden på videoen, og bredden tilpasser sig.

loop: fortæller, at videoen vil starte forfra hver gang den er færdig.

muted: fortæller, at lyden skal være muted.

poster: fortæller, at et billede bliver vist, mens videoen bliver downloadet, eller indtil brugeren trykker på play-knappen

preload: fortæller hvordan “forfatteren” tænker videoen skal loades, når siden loades.

src: fortæller URL’en til video-filen.

width: sætter bredden på videoen, og højden tilpasser sig.

Jeg kan bedst lide at se vidoen på Google Chrome. På de andre sider er video afspilleren for lille.

stjernenetværk

Stjernenetværk er det der oftest bliver brugt når det kommer til computer-netværk topologier. Det mest almindelige måde man bruger det på er at man har et stjernenetværk der består af en central, hub eller computer der fungerer som en kanal til at sende meddelelser. 

Denne består af en centralt knudepunkt, som alle andre knudepunkter er forbundet, dette centrale knudepunkt giver et fælles forbindelses punkt for alle knuder gennem en hub. Hver node (computer arbejdsstation eller anden perifer ) der er forbundet til et centralt knudepunkt kaldes en hub eller switch.I sin enkleste form består et stjerne netværk af en central kontakt , hub eller computer,  Et aktiv stjerne netværket har en aktiv centralt knudepunkt , der normalt har midlerne til at forhindre ekko - relaterede problemer.

Et mash netværk er et punkt fra punkt nætvætk. Det adskilder sig fra de andre typer at netværker fordi det giver mulige veje mellem endepunkter. F.eks er der kun en mulig vej med et træ netværk, mellem et par af endepunkter. Et mash netværk er en fuld mash, hvis hver node forbinder til hver anden mode. Mash netværk var meget anmindeligt i  i wide area networks eller WAN , fra de tidlige 1970'ere indtil slutningen af ​​det sidste århundrede.

Mange forskellige typer af netværkstopologier eksisterer, og de er som regel opkaldt efter formen nettet ser ud til at påtage sig et layout diagram . Ringen topologi synes at være en ring , eller en cirkel , men i den sandeste betydning , kunne det være en firkant. 

Det kan være svært at komikarene  til hinanden. Nogle gange kan der går et filter over det den anden siger, og så er det ikke altid hele information som man får fat i.

Her er der nogle gode vidoer der forklare hvad kommunikation er:

Og her er en om modellen:

 Lånt fra Gyldendal  og Peter Holmboe

Ophavsret og brugerrettigheder

Hvis du er kunster kan du bruge en ophavsret til at sikre dig dine værker. Det kan være alt lige fra musik, film, bøger osv. Når du har ophavsret og du ser andre bruge dine ting, kan du kræve penge fra dem med mindre de har købt sig brugerrettigheder.

Hvis du bliver opdaget i at "låne" en kunsters værker kan det få store koncilvenser. Det kan f.eks være en retsag, og hvis du taber kan det ende med at du skal betale en sum penge. Så det er vigtig at du sætter dig ind i Brugerrettigheder, og ophavsret.

Her er der f. eks. noget om rettigheder fra wikipada

Rettigheder er et begreb indenfor retsvidenskaben. Det defineres som den juridiske eller moralske berettigelse til at gøre eller forbud mod at gøre noget, eller til at tage eller ikke at tage en ting, anerkendelse eller anden form for handling til/fra nogen eller sig selv indenfor civilsamfundet. Rettigheder tjener som regler for handlinger mellem mennesker og placerer på den måde forpligtelser på grupper eller individers handlinger (for eksempel, hvis en person har retten til liv, betyder dette at andre ikke kan tage sig den frihed at slå ham ihjel).

De fleste moderne fortolkninger af rettighedsbegrebet er universalistiske og egalitære — med andre ord gives lige rettigheder til alle mennesker. Der findes to centrale moderne fortolkninger af rettigheder: på den ene side fastholder ideen om naturlige rettigheder at der er en bestemt række rettigheder i naturen som ikke legitimt kan ændres af nogen menneskelig magt. På den anden side er ideen om juridiske rettigheder, som fastholder at rettigheder er et menneskeskabt begreb, skabt af samfundet, udøvet af regeringer og i konstant forandring.

Som kontrast hertil var de fleste fortidige fortolkninger af rettighedsbegrebet hierarkiske, hvor forskellige folk fik forskellige rettigheder, og nogle havde flere rettigheder end andre. For eksempel betød en fars ret til at blive respekteret af sin søn ikke nødvendigvis at faderen havde pligt til at gengælde den respekt, og kongers guddommelige ret til at have den absolutte magt over deres undersåtter var dominerende i mange år. Ideen om naturlige rettigheder blev udviklet i Salamancaskolen i slutningen af det 16. århundrede, og fik først bred opbakning næsten 200 år senere, i oplysningstiden.

Generelt betragtes det ikke som nødvendigt at en rettighed skal kunne forstås af den som besidder rettigheden; på den måde kan rettigheder anerkendes på andres vegne, såsom med børns rettigheder, dyrs rettigheder eller rettigheder for folk, som er erklæret mentalt ude af stand til at forstå deres egne rettigheder. Rettighederne skal dog forstås af nogen hvis de skal have en juridisk eksistens, så forståelsen af rettigheder er et socialt krav for eksistensen af samme.